"Dialog med vand"

 

 

 

 

 

 

 

I ”Dialog med vand” har du mulighed for at være til stede med hele dig - kroppen, sanserne og følelserne, hvor der i almindelig svømning oftest fokuseres alene på svømmeteknik.
Der vil blive anvendt elementer fra Acquasus, som er en af formerne i Life Energy Process. Således bruges vandmodstanden til at arbejde med dine fysiske og psykiske kraftressourcer. Vandopdriften støtter desuden kontakten med temaer som hengivelse og tillid.
I dialogen med vandet vil dine aktuelle svømmebevægelser og vejrtrækning blive omdrejningspunkt for din undersøgelse. Herved åbnes der for en øget opmærksomhed på følelserne. Dette nærvær kan skabe ny kropslig bevidsthed samt yderligere indsigt i din personlige proces. Du bliver inviteret til mindre gøren og mere udforskning i oplevelsen af væren.